Katrine Mølsted vocal
Emil Hess saxofon og piano
Morten Hintze kontrabas
Vi er glade for i dette forår igen at kunne byde KAT JAZZ velkommen i caféen og slår dørene op til en aften med skøn vocal jazz, personlige fortolkninger og nye arrangementer af klassiske sange fra the great american songbook. En ny trio, som har Katrine Mølsteds fine, sprøde vokal i front. Hun akkompagneres af to rutinerede københavnske jazzmusikere, der tilsammen har udgivet flere albums og turneret på nationale og internationale jazzscener.
Koncerten koster 100,- i entré og der kan købes tapas og dåser inden musikken starter. Spisende gæster anbefales at komme kl. 18.00 og at bestille bord forud. Køkkenet lukker når musikken går på. I pausen kan der yderligere købes kaffe, kage mm.
Obs. Billetter til musikken byttes, eller refunderes ikke, hvis man er forhindret i at møde op.